Tamahagane

Nævn ordet ""Tamahagane"" for en japaner, og han eller hun får nærmest et drømmende blik i øjnene. Det er nemlig navnet på det mytiske stål, der bliver anvendt til smedning af japanske samuraisværd. Det er fra dette legendariske stål, at mærket har hentet sit navn.
 
Tamahagane-stål bliver udvundet af et jernholdigt sand og gennemgår en omfattende rensningsproces, inden det bliver til de stålklumper, som derefter bliver smedet ud til de legendarisk skarpe sværd. Det japanske sværd, katana, er baseret på en unik kombination af hårdt og blødt stål - hårdt i æggen for skarphedens skyld, blødere i resten for sejhed og holdbarhed. Det er ud fra denne teknologi, at Tamahagane producerer sine knive.