Bagaren och Kocken AB

Handelsbetingelser

Disse almene købsvilkår gælder for Bagerenogkokken.dk som drives af Bagaren och Kocken AB (ID nr. 556747-4001), neden for kaldt Bageren og Kokken.
Priser som angives inklusiv moms i oprindelsesvalutaen danske kroner (DKK) er de gældende. 
 
Levering
Hvis din ordre overstiger 300 kr., er fragten helt gratis! Ellers koster fragten altid 49 kr. Alle forsendelser sendes med Postnord og er fuldt forsikret. Leveringstiden er ca. 3-4 dage.
Køberen skal være myndig (18 år) eller have tilladelse fra en værge. 
 
Betaling
Vi benytter Dibs som leverandør til teknisk løsning af kortbetalinger. Dibs opfylder kravene for PCI DSS og betalingsløsningen bruger 3D secure. 3D secure er en teknisk sikkerhedsstandard fremstillet af Visa og Mastercard med henblik på at give kortudgiveren mulighed for at verificere sine kortkunders identitet ved handel på internettet. Når bestillingen laves, bliver beløbet reserveret på din konto, men der bliver ikke hævet penge før varerne er leveret. Du kan kun betale med kort på bagerenogkokken.dk, men vi opkræver ikke gebyrer. 
 
Fortrydelsesret
Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. 
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.  
Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives til kundeservice@bagerenogkokken.dk eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen. E-mærkets version af standardfortrydelsesformularen kan findes her! I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.  
                                                                                                                         
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.
 
Returnering
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.
Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage.
 
Udgifterne for returnering forventes højst at beløbe sig til ca. kr.: 399 kr.
 
Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.
 
Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. 
 
90 dages tilfredshedsgaranti
Hvis du fortryder dit køb senere end 14 dage efter modtagelsen, har du stadig mulighed for at få pengene tilbage. Vi giver dig nemlig i alt 90 dages tilfredshedsgaranti. Benytter du din 90 dages tilfredshedsgaranti efter udløbet af de første 14 dage, tilbagebetales kun varens pris, og du skal selv betale for returforsendelsen. Tilfredshedsgarantien gælder kun hvis produktet og original indpakning er uforandret. 
 
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. 
 
Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
 
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:
Bagaren och Kocken AB
Industrivägen 39
433 61 Sävedalen
Sverige
 
Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav. 
 
Reklamationsret og garanti
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.
 
Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
 
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
 
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
 
Send en mail til os på kundeservice@bagerenogkokken.dk. Ved reklamationer sender vi dig et fragtdokument. 
 
Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav. 
 
Garanti
Der ydes 1-års garanti på de fleste af vores produkter. Se mere i indlægssedlen. 

Uafhentet pakke
Vi opkræver returbeløbet for varer, som ikke bliver hentet på udleveringsstedet.
 
Persondatapolitik 
For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:
Navn, adresse, tlf.nr. og e-mailadresse.
 
Vi registrerer og videregiver dine personoplysninger for at kunne levere varen til dig. Vi videregiver ikke oplysninger til andre virksomheder.
 
Personoplysningerne registreres hos Bageren og Kokken og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. 
 
Den dataansvarlige på bagerenogkokken.dk er Bagaren och Kocken AB. 
 
Som registreret hos Bageren og Kokken, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til: kundeservice@bagerenogkokken.dk
 
Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til kundeservice@bagerenogkokken.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Center for Klageløsning, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. 
 
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsensvej 35
2500 Valby
 
Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her -http://ec.europa.eu/odr 
 
Handelsbetingelserne er senest opdateret 09.01.2017
Write text here...
Write text here...
Write text here...
Write text here...
Write text here...